Anden kamp for serie 5.1 var mod Fjelsø/Gedsted, som ikke havde været i kamp endnu.
Kampen startede med godt spil fra begge mandskaber, spillet bølgede frem og tilbage, der blev gået godt til den. Fjelsø Gedsted sluttede bedste af inden pausen, med et par chancer, men debutant Esben i målet reddede gang på gang!
Fjelsø får et gult kort inden pausen.
Anden halvleg startede med godt pres fra UIF, men uden at få den puttet ind. Midt i anden halvleg kommer Fjelsø/Gedsted foran, på en lang bold, som dommeren ikke mener der var offside.
UIF presser på til det sidste og bliver ved med at lægge bolde i feltet! Til Aller sidst får Simon den snittet i kassen! Og kampen 1-1! En tæt serie 5 kamp, hvor der blev gået godt til den!
Kampens spiller med stemmer fra alle, blev Esben med 11 stemmer!
Kampens spiller valgt af træneren blev også debutant Esben i målet, rigtig mange gode redninger og en flot kamp af ham!!
Næste kamp er først d 26 april i Klejtrup.