SUB09 - Holtet 2-3 (0-2)
6.min. 0-1. Michela Dahl
44.min. 0-2. Mette Søndergaard
64.min. 1-2. Sandra Mathiassen
80.min. 2-2. Ida Velling
82.min. 2-3. Sofie Pilgaard

Efter at have spillet forårssæsonens bedste kamp, var det en flok skuffede og trætte piger fra SUB09, som trak det korteste strå, da kampens glimrende dommer, Karsten Toft Hansen, fløjtede kampen af.
Holtet er et meget stærkt og komplet hold med et par rigtigt dygtige individualister, som er svære at dæmme op for, og især i 1.halvleg var Holtet mest toneangivende, selvom vi bed godt fra os med solid fight og flot spil med fart i bolden og masser af bevægelse.


Maria Svenningsen var tilbage ovenpå 3 ugers skadesfravær med en forstuvning, og hendes løbevillighed, fart og fight har været savnet, selvom andre har taget flot over. Maja Plougmann var flyttet fra kanten og ind på midten sammen med Ida Velling og Maria Svenningsen, og de 3 fik skabt en god rytme og balance på holdet. Især Maja Plougmann foldede sig ud og spillede sin suverænt bedste kamp i SUB-trøjen og høstede også alle stemmer, udover den hun selv gav til Anna-Katrine Mikkelsen. Maja har et kæmpe potentiale, som bare trænger til at blive udløst, men vi fik et glimt af det i lørdags.
Holtet førte fortjent ved pausen, for ud over scoringerne brændte de et par store muligheder og ramte tillige træværket. I den anden ende havde Camilla Porup vores største mulighed, men hendes afslutning røg over målet.


I pausen blev pigerne rost for deres indsats og flotte spil, som de den grad fortsatte med i 2.halvleg. Sandra Mathiassen skabte spænding i kampen med sin reducering til 1-2, da hun var vågen på en ripost, og med ca. 10 min. igen udlignede Ida Velling på Else Astrups frispilning. På dette tidspunkt havde vi momentum og havde troen på endnu en scoring. I stedet var det desværre Holtet som fik sat kampens sidste scoring ind, da vi stod og blundede lidt på en fremlægning, og hvor den efterfølgende afslutning uheldigt snittede Ena og ændrede retning. Et ærgerligt og unødvendigt mål. Vi jagtede en udligning og var også lige ved og næsten, men Holtet reddede stormen af og kunne tage nordpå med 3 points i bagagen.
Det var en rigtig god jyllandsseriekamp i højt tempo, gode dueller, flot spil og to hold, som stod godt til hinanden.


/Kristian Dam Kjær

Nyheder

  • Kampreferat JS kvinder: SUB09 - Aalborg Freja

    SUB09 – Aalborg Freja  3-2 (3-1)1-1.    Kathrine... Læs mere
  • Kampreferat serie 1: Ulbjerg IF - Roslev

    I sidste runde i serie 1, skulle UIF op mod... Læs mere
  • Kampreferat JS kvinder: Aabybro - SUB09

    Aabybro - SUB09  5-2  (3-0)3-1. Ida Velling3-2... Læs mere
  • Kampreferat JS kvinder: Holtet - SUB09

    Holtet - SUB09  1-0 (1-0)43.min. 1-0. Ena Klausen... Læs mere
  • Kampreferat serie 1: Nibe B - Ulbjerg IF

    Ulbjerg IF serie 1 gæstede topholdet fra Nibe,... Læs mere

Gå til toppen