SUB 09 – Aabybro 2-3 (0-2)
77.min. 1-3. Kathrine Møller
83. min. 2-3. Kathrine Møller

En meget, meget skidt præstation. Det er den korte version af lørdagens hjemmekamp på Skals Stadion, hvor Aabybro kom på besøg.
Kulisserne til kampen var perfekte med byfest, godt vejr og masser af tilskuere på lægterne, men det formåede vi på ingen måde at omsætte til noget godt på banen.
Store personlige fejl ved de to første mål og manglende ansvar ved modstanderens tredje mål gjorde betingelserne for point endnu sværere. Og igen kommer vi bagud indenfor kampens første 5 minutter, hvilket er sket i 3 ud af efterårets 4 første kampe. Og det er ikke godt nok og et tegn på manglende parathed.


Derudover var afleveringsspillet og førstegangsberøringerne en mangelvare og alt for mange simple bolde blev smidt væk.
Først i kampens sidste kvarter vågnede pigerne op, og kampens suverænt bedste SUB-spiller, Kathrine Møller, skabte med to mål pludselig spænding tilbage i kampen. Muligheden for udligning var der, men det havde på ingen måde været fortjent, hvis der havde stået 3-3 ved dommerens sidste fløjt.


Kampen skal slettes fra harddisken, og det må vores venner fra Tornby gerne mærke på fredag, når vi drager nordpå.

/Kristian Dam Kjær

Nyheder

  • Ulbjerg IF afholder ordinær generalforsamling den 1/2-2020

  • Kampreferat serie 2: Viborg Søndermarken - Ulbjerg IF

    Vind eller forsvind, det var vilkårene for... Læs mere
  • Kampreferat JS kvinder: SUB09 - Støvring

    SUB 09 – STØVRING 2-2 (1-1)36. min. 1-1. Sandra... Læs mere
  • Kampreferat serie 2: Ulbjerg IF - Bjerringbro IF

    Årets sidste hjemmekamp var en vigtig en af... Læs mere
  • Kampreferat JS kvinder: B52 Aalborg - SUB09

    B52 – SUB09  6-1 (3-1)1-1.    Ida Velling... Læs mere

Gå til toppen