SUB09 – VORUP FB  2-3 (1-2)
1-1.    Sandra Matthiassen
2-2. Kathrine Møller

Imod et på ingen måde skræmmende tophold fra Vorup måtte vi gå tomhændet og slukøret fra banen efter søndagens hjemmekamp på Ulbjerg Stadion. For det var med en vis ærgrelse og irritation, at der ikke kom point på kontoen. Selvom spillet på banen og intensiteten fra de to forrige kampe ikke helt nåede samme niveau, var muligheden for både 1 og 3 points tilstede. Desværre kostede to store personlige fejl begge Vorups scoringer i første halvleg, mens den afgørende scoring til 2-3 blev sat ind med godt 10 min. tilbage af kampen, da opdækningen svigtede.


Vores udlignende scoring til 1-1 blev sat ind af Sandra Matthiassen på et flot lob over keeperen efter fint oplæg af Ida Velling og energisk arbejde af Maria Svenningsen, som havde taget turen med frem.
2-2 scoringen satte Kathrine Møller ind med et fladt spark et par meter udenfor feltet, efter at hun havde opfanget et dårligt opspil fra keeperen.


Der var glædeligt gensyn med Ditte Sjømann, som fik comeback på holdet efter et års fravær, og hun havde heldigvis ikke glemt, hvordan man spiller fodbold, hvorfor hun også modtog nogle stemmer efter kampen. Men helt fortjent var det Maria Svenningsen, som fik flest stemmer efter en meget flot kamp i midterforsvaret, hvor hende og Ena Klausen generelt lukkede godt ned for Vorups forreste spillere trods de tre scoringer imod.


Næste kamp er på lørdag i Aabybro til en spændende dyst om at undgå nedrykning. Selvom vi er meget hårdt ramt af afbud pga. ferie og arbejde samt manglende held til at få hjemmeholdet med til at flytte kampen, tager vi afsted med troen og håbet på at hive vigtige point med hjem.

/Kristian Dam Kjær

Nyheder

  • Kampreferat serie 2: Viborg Søndermarken - Ulbjerg IF

    Vind eller forsvind, det var vilkårene for... Læs mere
  • Kampreferat JS kvinder: SUB09 - Støvring

    SUB 09 – STØVRING 2-2 (1-1)36. min. 1-1. Sandra... Læs mere
  • Kampreferat serie 2: Ulbjerg IF - Bjerringbro IF

    Årets sidste hjemmekamp var en vigtig en af... Læs mere
  • Kampreferat JS kvinder: B52 Aalborg - SUB09

    B52 – SUB09  6-1 (3-1)1-1.    Ida Velling... Læs mere
  • Kampreferat serie 2: Alhedens IF - Ulbjerg IF

    Søndag middag var Ulbjerg IF serie 2 forbi... Læs mere

Gå til toppen