Ulbjerg IF serie 1 skulle allerede onsdag aften i ilden igen, idet kampen mod Hadsund var henlagt til kunstgræs banen i Liseborg Viborg. Den vigtige kamp endte med sejr til "hjemmeholdet" med 3-1, efter 1-1 ved pausen. UIF havde foretaget et par ændringer i startopstillingen, hvor der var comeback til veteranen Allan Christensen og spillende træner Kasper Klavsen. Begge slap godt fra opgaven. Ikke alle af de trofaste fans var kommet på plads, førend UIF bragte sig foran. Allerede i 1. minut bragte Benjamin Bech UIF foran, og gav dermed UIF en flyvende start på kampen. Den gode indledning gav gejst, og UIF var bedst i kampens indledning. Men Hadsund kom bedre med og fik udlignet efter en halv time. Lidt ubalance i UIF forsvaret blev prompte udnyttet. Gæsterne sluttede halvlegen bedst af, selvom ingen af holdene ligefrem vadede i chancer, var gæsterne nu langt bedre med, men stillingen holdte halvlegen ud.


2. halvleg og igen kom UIF blæsende ud, og i første minut bragte Thomas Sterring UIF i front på ny. Efter at have afdriblet målmanden sendte frontangriberen bolden i nettet fra en spids vinkel. Føringen gav ro for UIF som nu igen var i mere kontrol med kampen. Opgøret var dog stadig spændende og der var bid i nærkampene, selvom spillet aldrig fik lov at udvikle sig af kampens glimrende dommer. Med et kvarter igen, fik kampen sin afgørelse. Endnu engang var det Benjamin Bech som scorede, denne gang med hovedet. Det tog pusten fra Hadsund, som ikke havde kræfter til at slå tilbage. Tre point kom i hus og en meget vigtig sejr var sikret.
Bedste UIF spiller med 5 stemmer blev Allan Christensen med 5 stemmer efter en bundsolid indsats på højre back.
 
Næste opgave for UIF serie 1 er søndag d. 22. oktober på udebane mod Hobro IK.

Med sportslig hilsen

Brian Christensen , Ulbjerg IF