Mandag 2. påskedag vare endelig dagen, hvor serie 2 skulle i gang, og spille om point. Første opgør var ude mod TVS, som havde henlagt kampen til kunstgræs i Kjellerup. UIF åbnede med 3-1 sejr og fik dermed en perfekt åbning på sæsonen.
En stille indledning på kampen, hvor begge hold lige skulle finde sig til rette og se hinanden an. Herefter kom UIF ganske meget i boldbesiddelse, dog uden de store åbne muligheder. Vi skulle hen til 25 min af 1. halvleg før scoringen kom. En dyb stikning blev spillet bagud i feltet og Thomas Sterring var på plads og scorede sikkert. Så faldt UIF lidt i søvn, og inviterede hjemmeholdet tilbage i kampen, og 10 min senere havde de udlignet efter lidt fumlerier i UIF defensiven. Halvlegen sluttede med en friløber til Anders Sørensen, som dog alene med keeperen ikke fik omsat den store chance. Så 1-1 og pause.

2. halvleg og UIF skulle genfinde den styrende rolle fra starten af kampen, og igen forsøge at skabe chancer. Alt dette blev yderligere forstærket efter TVS fik to gule kort med kort mellemrum, og derved var UIF i overtal i adskillige minutter. Dette overtal gav, udover et skud på overliggeren af Tommy Grøn, ikke de store muligheder, så fornemmelsen var ikke så god, da TVS blev fuldtallige igen, og de fremtvang også to kæmpe muligheder indenfor få minutter. Så alt tydede på, at et point skulle man være tilfreds med, og da Thomas Sterring fik gult, dog lidt tyndt, skulle man være i undertal kampen ud. Alligevel smuttede Anders Sørensen igennem, og i to omgange fik scoret på chancen, og jublen kunne bryde ud. Kampens detalje kom få minutter efter, da Tommy Grøn få meter inde på hjemmeholdets banehalvdel, fangede keeperen et stykke ude af målet og koldblodigt sparkede kuglen ind til en 1-3 føring. UIF kunne stille og roligt køre sejren hjem, TVS havde resigneret, og tre trods alt velfortjente point kom i hus.

Dagens spiller blev Kasper P med 12 stemmer. Næste opgave er lørdag hvor Foulum gæster Ulbjerg Stadion.

Med sportslig hilsen
Brian Christensen

 

Nyheder

  • Kampreferat serie 1: Kvik/Aalestrup IF - Ulbjerg IF

    Ulbjerg IF serie 1 skulle lørdag på besøg i Hvam o... Læs mere
  • Kampreferat jyllandsserien kvinder: Aalborg KFUM - SUB 09

    Aalborg KFUM - SUB 09 2-2 (2-1)35.min. 2-1. Ida Ve... Læs mere
  • Kampreferat jyllandsserien kvinder: SUB 09 - Aalborg Chang

    SUB 09 - Aalborg Chang 3-0 (2-0)10. min. 1-0. Sara... Læs mere
  • Kampreferat jyllandsserien kvinder: Sub 09 - AaB

    SUB 09 - AaB 1-3 (0-2)87.min. 1-3. Camilla Porup (... Læs mere
  • Kampreferat jyllandsserien kvinder: Støvring - SUB 09

    Støvring - SUB09 3-2 (2-2)1-1. Line Østergaard (st... Læs mere

Gå til toppen