Ulbjerg IF serie 1 skulle allerede to dage efter kampen i Skive, igen i ilden, og denne gang et nyt besøg af et tophold i form af Nibe B. Det gik ikke meget bedre og UIF endte med en lussing på 0-4, efter at gæsterne førte ved pausen med 0-2. Oplægget lød inden kampen, at man skulle passe på gæsternes fart i front. Det havde man glemt efter halvandet minut, og gæsterne var i front. UIF fik kort efter en stor chance for at udligne, men Thomas Sterring fik ikke ordentlig træf på sit hovedstød. Nibe var hele tiden farlige, og med masser af speed i benene var det hele tiden en udfordring for hjemmeholdets forsvar, som ofte var på hælene. Den ene halvstore chance afløste den anden, og det var et mirakel, at gæsterne ikke fik udbygget deres føring. Desværre lykkedes det efter en fejl i UIF defensiven, hvor en for kort tilbagelægning af Jakob Frandsen blev opsnappet og driblet i et tomt mål. UIF kunne gå til pause bagud med to, og efter en sløv 1. halvleg.


2. halvleg og UIF kom bedre med, og fik spillet skubbet lidt længere op. Man håbede på en hurtig reducering, og dermed skabe lidt spænding tilbage i kampen. Efter 5 min kom muligheden også, men riposten fra et skud af Anders Sørensen, fik Thomas Sterring ikke udnyttet, og da Nibe tilmed fik tildelt et gult kort kunne UIF ikke udnytte fordelen. Kræfterne slap op og gæsterne scorede igen efter en halv time til 0-3. Nu var det hele afgjort, og kampen skulle bare gå sin gang, men til sidst fik Nibe tildelt et straffespark, som de sikkert udnyttede til kampens resultat 0-4. En skidt indsats fra hjemmeholdets side, og stensikre tre point til Nibe B.

Næste opgave for UIF er på udebane mod Roslev, og det er mandag d. 13 Maj kl. 19.00. 4 stemmer var der til både Anders Sørensen og Jakob Frandsen.


Med sportslig hilsen
Brian Christensen
Ulbjerg IF

Nyheder

  • Kampreferat jyllandsserien kvinder: SUB09 - FC Thy

    SUB09 - FC THY/THISTED Q   1-2 (0-1)20.min. 0-1... Læs mere
  • Kampreferat serie 1: Ulbjerg IF - Højslev St. IF

    Ulbjerg IF havde torsdag besøg af Højslev St, i... Læs mere
  • Kampreferat serie 1: Roslev IK - Ulbjerg IF

    Ulbjerg IF serie 1 stod foran et vigtig opgør i... Læs mere
  • Kampreferat jyllandsserien kvinder: SUB 09 - Aabybro

    SUB 09 - Aabybro 2-1 (2-0)30.min. 1-0. Ida... Læs mere
  • Kampreferat serie 1: Ulbjerg IF - Nibe B

    Ulbjerg IF serie 1 skulle allerede to dage efter... Læs mere

Gå til toppen