Ulbjerg IF serie 2 skulle forsøge, at få endnu en sejr, da de gæstede Bjerringbro søndag. hjemmeholdet havde stadig deres første point til gode, og med en UIF sejr kunne man få kontakt med de øvrige hold. Alt dette lykkedes ikke, da hjemmeholdet vandt med 3-2 efter en føring på 2-1 ved pausen. En skidt indsats fra UIF side lagde grunden til de manglende point.

Kampen blev udsat 20 min pga. udeblivelse af kampens dommer, om det spillede ind skal være usagt. I starten havde UIF også fine muligheder, men fik først scoret på straffe efter 20 min. Sikkert sat ind af Tommy Grøn Christensen i begge omgange. Kort efter blev UIF reduceret til 10 mand, da Jakob Frandsen fik gult efter en sen tackling. Det udløste en kæmpe chance til BIF, som de dog på forunderligvis ikke fik omsat til scoring. Det fik de kort efter, da UIF blev fanget i et af deres utallige dårlige returløb, og BIF kunne konsekvent udnytte en omstilling til udligning 1-1. Der blev også udlignet på gul kort fronten, da hjemmeholdet fik en spiller sendt til afkøling. Det fik UIF lidt længere frem på banen igen, og det gav også chancer igen, bl.a. et frispark på kanten af feltet, som dog blev afværget med en fin redning af hjemmeholdets keeper. Kort før pausen blev UIF igen fanget i en omstilling og hjemmeholdet bragte sig foran 2-1 op til pausen.

2. halvleg og UIF fik hurtigt udlignet, da Niclas Astrup sikkert udnyttede den fine fremlægning fra Thomas Sterring. Nu var det igen en åben slagudveksling, hvor begge hold rigtig gerne ville have de tre point, så kampen indtog et præg af indianerbold. Hjemmeholdet fik endnu et gult kort, men UIF fik ikke rigtig sat noget pres ind på hjemmeholdet, og med et kvarter tilbage af kampen, gik UIF i omstillingskniven igen. Efter et hjørnespark slog BIF til og scorede til kampens resultat 3-2.

Desperat forsøgte UIF at fremtvinge en udligning, men forgæves, selvom det et par enkelte gange var tæt på, måtte man indkassere et nederlag, som ikke burde være nødvendigt.
Christian Boel og Kasper Pedersen delte æren som bedste UIF spiller i kampen med 4 stemmer. Næste opgave er lørdag hjemme mod Viborg Søndermarken. Kampen spilles kl. 13.30.

Med sportslig hilsen
Brian Christensen