Søndag eftermiddag lagde Ulbjerg Stadion græs til et vaskeægte lokalopgør mellem top & bund i puljen. 19 point skilte de to hold inden kampen, og det gør det stadig, da kampen endte uafgjort 0-0. En intens kamp, hvor der blev givet og taget fra begge sider. Topholdet fra Kvik startede kampen med at lægge et tungt pres på UIF forsvaret, som til tider havde lidt svært ved, at få bolden ordentlig clearet væk. UIF kom bedre med, og fik også deres muligheder i den anden ende. Et frispark på sammenføjningen fra Tommy Grøn, havde fortjent en bedre skæbne. Kvik havde fortsat et stort spilovertag, dog uden at det var nødvendigt med redninger fra UIF keeperen. 1. halvleg sluttede med en kæmpe mulighed til UIF, men Tommy Grøn fik sin afslutning reddet på stregen.
 
2. halvleg og igen med et Kvik overtag, og masser boldbesiddelse. UIF kæmpede heroisk for at holde nullet og dermed kampen i live. Betingelser blev bedre, da gæsternes Jonas Caffey blev præsenteret for gult efter 20 min. Det fik hjemmeholdet længere frem på banen, og et ihærdigt forsøg på at fremtvinge en scoring. Det var ikke de store åbne chancer UIF fik tilkæmpet sig. Kvik fik sig snakket til rødt, da de igen var fuldtallige, så man øjnede en lille åbning for tre point. Største og bedste mulighed kom dybt inde i dommerens tillægstid, men hovedstødet fra Tommy Grøn gik forbi forreste stolpe. Efter en god fight fra UIFs side kunne man endelig se det gav udbytte og 1 point til kontoen, hvilket også var nødvendigt, eftersom de andre hold nederst i puljen rører på sig.

Indstilling og attitude var igen fin, og et clean sheet kan man altid tage med videre.

Bedste spiller med 6 stemmer blev Kasper Pedersen. Næste opgave er lørdag kl. 14.00 på Kirkebækvej mod Viborg FF.

Med sportslig hilsen

Brian Christensen
Sportschef, Ulbjerg IF


Nyheder

  • Kampreferat JS kvinder: Aabybro - SUB09

    AABYBRO – SUB09  4-3 (2-2)2-1. Kathrine... Læs mere
  • Kampreferat JS kvinder: SUB09 - Vorup

    SUB09 – VORUP FB  2-3 (1-2)1-1.    Sandra... Læs mere
  • Kampreferat serie 2: Ulbjerg IF - Kvik/Aalestrup IF

    Søndag eftermiddag lagde Ulbjerg Stadion græs... Læs mere
  • Kampreferat serie 2: Kjellerup IF - Ulbjerg IF

    Ulbjerg IF serie 2 skulle på en svær udekamp... Læs mere
  • Kampreferat JS kvinder: SUB09 - FC Thy Q

    SUB09 – FC THY Q  3-0 (1-0) 1-0. Kathrine Møller... Læs mere

Gå til toppen