Ulbjerg stadion lagde lørdag græstæppe til et lokalopgør imellem Ulbjerg og Borup i serie 3. Årets sidste hjemmekamp, som så også endte med sæsonens sidste formentlig. Et dramatisk opgør, som UIF vinder 3-2 efter at have ført 1-0 ved pausen. UIF fik en god start på kampen, og allerede efter to min scorer Tommy Grøn Christensen til 1-0 efter et fint gennemført angreb. Det var også højdepunktet i 1. halvleg hvor der ikke skete mere. UIF var meget på bolden, men skabte ikke alverden. Gæsterne fra syd havde vel ikke et forsøg på mål

2. halvleg bød heldigvis på mere drama. Efter et kvarter blev Borup en mand i undertal efter et klodset frispark på Tommy, og det efterfølgende frispark blev udnyttet. En god stikning fra Tommy blev sikkert eksekveret af Anders Sørensen og 2-0 til hjemmeholdet. Så troede man den kamp var afgjort, men på få minutter fik Borup udlignet ud af ingenting. Så kom der tænding og gnist på den resterende del af kampen. Et par nærkampe udløste gule kort, hvor et vist skulle være vekslet til rødt til gæsterne. Da uret viste 45 min var stillingen stadig lige, men med et drilsk skud fra Tommy Grøn sejlede bolden ind i det lange hjørne, og til stor jubel blandt de hvide, tilfældigvis foran Borups bænk og tilskuere. En dramatisk afslutning på kampen, som UIF kunne trække sig sejrrigt ud af.

Dagens dobbelte målscorer Tommy Grøn Christensen blev efterfølgende valgt som dagens bedste UIF spiller. Efterfølgende vandt UIF serie 5 deres topkamp mod Møldrup/Tostrup med 2-0 og kan nu kalde sig serie 4 hold. Så en god måde trods alt at slutte sæsonen af på.

Med sportslig hilsen
Brian Christensen

Nyheder

  • SUB 09 præsenterer ny træner

    Ny træner i SUB 09 Torsdag d. 5/11 2020 kunne... Læs mere
  • Kampreferat serie 3: Ulbjerg IF - Borup IF

    Ulbjerg stadion lagde lørdag græstæppe til et... Læs mere
  • Kampreferat serie 3: Ulbjerg IF - Bjerringbro

    Ulbjerg IF serie 3 havde lørdag besøg af... Læs mere
  • Kampreferat serie 3: NUGF - Ulbjerg IF

    Ulbjerg IF serie 3 gæstede lørdag kunstgræsbanen... Læs mere
  • Kampreferat serie 3: Ulbjerg IF - Skals FF

    Fredag aften skulle Ulbjerg IF serie 3 ud i et... Læs mere

Gå til toppen