Ulbjerg IF serie 3 kunne med en sejr i lørdagens udekamp mod Rosendal endegyldigt sikre sig puljens 2. plads, og dermed mulig Play-Off kampe. Det må siges det lykkedes langt fra, da man blev sendt hjem med et klart nederlag på 4-1. Igen var man afbuds og skadesramt til kampen, men det skal ikke være nogen undskyldning for indsatsen. Den var ikke særlig god og UIF kom hurtigt bagud, da noget opspilsfejl gav en skudmulighed på kanten af feltet udnyttede Rosendal det, og en som vores keeper normalt tager sig af. Kort efter var den gal igen, da en for kort tilbagelægning fra UIF midtstopper gav en friløber som sikkert blev udnyttet, bagud med 2-0 inden der var spillet 20 min. Ikke en god start for UIF, men den var selvforskyldt. Kort efter måtte Anders Sørensen skadet lade sig udskifte, og en hastende fra eksamensbordet, Christian Boel måtte hurtigt på banen. Lidt efter fik UIF lidt fornyet håb med en reducering til 2-1, som blev scoret af Thomas Sterring. Men som så mange gange før på det seneste så vælter UIF sig i gule kort, og det var også tilfældet denne gang. Ud med Nonbo og Sterring på næsten samme tid, dog ikke store forseelser skal siges, men alligevel i undertal kom man. Kort før pausen fik hjemmeholdet tildelt straffe, da assistent træneren lidt klodset fik væltet en Rosendal spiller. 3-1 og ud til pause efter en skidt udført 1. halvleg. 

2. halvleg og med en kraftig vind i ryggen, og en markspiller på mål hos hjemmeholdet, så skulle der skydes på kassen, men sådan gik det langt fra. Der var mange fejl i opspillet og det var ganske få målchancer man fik tilspillet sig, og Rosendal slog det sidste søm i kisten, da de udnyttede en omstilling hvor UIF havde hjørne, som udløste en overtalssituation. Igen en situation, som ikke blev løst særlig smart fra UIFs side. Kampen var nu reelt afgjort og det kunne ses på præstationen resten af kampen. Mon ikke man kan frembringe en bedre præstation næste gang, hvor lokalrivalerne fra Borup gæster Ulbjerg stadion. Kampen spilles kl. 13.30 og der kæmpes om puljens sølvmedaljer. 

Med sportslig hilsen 

Brian C