Ulbjerg IF serie 3 havde besøg af Rosendal, hvor man med en sejr kunne øge afstanden til dagens modstander. Det lykkedes til fulde, da man gik sejrrigt fra opgøret med en stensikker 3-1 sejr, efter en 2-0 føring ved pausen. I medvinden kom gæsterne ellers bedst fra start, dog uden på nogen måder at blive farlige. Langsom kom UIF bedre med, og efter et kvarter kom den første scoring. Kasper A scorede sikket fra kanten af feltet efter et fint opspil. Det gentog sig kort efter, og igen var Kasper A sikkerheden selv.

2. halvleg og nu med UIF med vinden i ryggen. Men indsatsen blev mere sløset og ukoncentreret, og ud af det blå kom der en reducering fra Rosendal. Men UIF fik sig strammet op, og efter 28 min overløb Kasper A gæsternes forsvar og lukkede kampen til 3-1. Hans tredje scoring i kampen. Fornemt. En rodet 2 halvleg blev det, men trods alt en fuld fortjent sejr, og den gode stime med point har nu sendt holdet op på puljens 1. plads.

Ikke overraskende blev Kasper A efterfølgende valgt til dagens spiller, men jeg er i tvivl om det blev afregnet på dagen. Næste opgave er først tirsdag d. 7. september på udebane mod Øster Hornum.

Med sportslige hilsner
Brian C