Ulbjerg IF fejrede lørdag klubbens 75 års jubilæum, og der skulle naturligvis også afvikles kampe på stadion. Om formiddagen viste U8 drengene sig frem på fornemste vis, og viste at fremtiden er på plads. Dernæst skulle SUB09 damerne spille, og de sejrede i et målrigt opgør med 4-3. Så var linjen lagt til serie 2 herrers hjemmekamp mod Møldrup, og det endte også lykkeligt, da UIF kunne trække sig sejrrigt ud af kampen med en 2-0 sejr.
Høj solskin og masser af tilskuere på lægterne, så rammerne var i orden. UIF satte sig også på opgøret fra starten af, og forsøgte at trykke på, dog var gæsterne også farlige på hurtige omstillinger. Efter et kvarter fik Møldrup også næsten en friløber som Morten i Ulbjerg buret fik afværget. Næste angreb kom UIF så foran. Anders Sørensen driblede sig igennem og scorede sikkert. Kort før pausen gjorde samme spiller det til 2-0 efter fornemt forarbejde af Mads Hald.
2. halvleg blev ikke så levende og underholdende som første. Måske varmen spillede ind, der var længere mellem chancerne, og gæsterne kom lidt mere med i kampen. Den farlige 2-0 føring blev måske lidt af en sovepude for UIF. Gæsterne ramte stolpen, men kom dog heller ikke tættere på. Til sidst vågnede UIF op igen, og kunne godt have udbygget føringen, hvor der kom flere store muligheder, men sejren blev på 2-0. Begge hold blev i slutminutterne ramt af gule kort, som var noget tvivlsomme set fra sidelinjen, men fik ingen betydning for kampen. Andre resultater i puljen gjorde, at UIF nu kunne indtage 1. pladsen. Det var også en tilfreds træner Kasper Klavsen, som udtalte efter kampen "Endnu en sejr og et clean sheet til 75 års jubilæum, så dagen har været perfekt".
Næste opgave er onsdag på udebane mod Skals til et vaskeægte top- og lokalopgør mellem puljens nr. 1 og 2