Det er med stor glæde at vi kan byde velkommen til Hammershøj Autoophug som sponsor i Ulbjerg Idrætsforening.
Hammershøj Autoophug har valgt at støtte op omkring træningslejren i Spanien og at blive bandesponsor, samtidig får de deres reklame på hjemmesiden.
DANMARKS ÆLDSTE AUTOOPHUG – STADIG I UDVIKLING
OM HAMMERSHØJ AUTOOPHUG
Virksomhedens historie
Hammershøj Autoophug blev grundlagt i 1921 af Johannes Pedersen, oldefar til den nuværende ejer, Søren Damsgaard. Med over 100 år i branchen er virksomheden Danmarks ældste autoophug og har været i familiens eje gennem fire generationer.
Selvom historien er lang, er virksomheden langt fra gammeldags – tværtimod arbejder vi konstant på at udvikle og modernisere vores processer.
Vi beskæftiger os med køb og salg af både brugte og nye reservedele. Hovedparten af vores biler kommer fra danske forsikringsselskaber, men vi importerer også løsdele og opkøber biler til direkte skrot.
Derudover eksporterer vi reservedele til en række lande, herunder Grønland, Norge, Færøerne, Polen, Litauen, England og flere afrikanske lande.
Hovedparten af vores kunder er værksteder, især i det midt- og østjyske. Vi har daglige vareture til Randers, Grenaa, Bjerringbro, Silkeborg, Viborg mm. Vi har dog også en del privatkunder.
Vores lager rummer aktuelt omkring 140.000 nye og brugte reservedele til alle person- og varevognsmærker. På pladsen i Hammershøj har vi ca. 2.000 biler samt 500 pluk-selv-biler.
Gennem samarbejde med kollegaer i Danmark og resten af Europa har vi adgang til endnu flere reservedele.
Alle dele og biler testes og demonteres på eget værksted, hvorefter de kontrolleres, registreres og fotograferes, så vi kan give øjeblikkelige og præcise svar på forespørgsler. Mangler vi en reservedel på eget lager, kan vi hurtigt tjekke tilgængeligheden hos vores samarbejdspartnere i branchen. Alle reservedele klassificeres efter DAG’s kvalitetsnormer, så vi altid kender standen på hver enkelt del.
Vores 26 medarbejdere arbejder dedikerede for at sikre hurtige, korrekte ekspeditioner og miljørigtig håndtering af alle køretøjer, der kommer gennem virksomheden.
Hammershøj Autoophug ApS
Nørbækvej 17-21, 8830 Tjele
Tlf. 86 45 16 66
www.hammershoj-autoophug.dk